Mexico - fredag den 04. juli 2008

Xochimilco og Six Flags

Tilbage

Sent op og sen morgenmad. Flaget var allerede hejst på Zocaloen. Til gengæld var der også fyldt op med morgenmad. Vi havde en aftale med vores spansktalende chauffør kl. 10 og så snart vi viste os i receptionen, blev der ringet efter ham. Han havde heldigvis skiftet bilen ud, da den, vi kørte med i går, havde en stor flænge hen over forruden. Det virkede ikke helt betryggende. Det var lidt ærgerligt, at vi ikke kunne tale med chaufføren, men vi måtte klare os med et par en-stavelses ord. Trafikken ud af byen var næsten lige så voldsom, som den er ind mod København en mandag morgen - altså bare med den forskel, at dette var på vej ud af byen.

Vi kørte ca. 3 kvarter, til vi var i Xochimilco. Det hele ændrede sig lidt. Husene var ikke så høje og velholdte. Vejene var mere snaskede og udbuddet af varer så anderledes ud. Det så i det hele taget mere fattigt ud. Vi var åbenbart kommet lidt for tidligt, for der så ikke ud til, at der var nogen, der ville sejle med os. Vores chauffør forsøgte at forklare os et eller andet og ud fra hvad der skete, var det nok noget med, at vi skulle vente og at vi kunne bruge ventetiden på at køre en lille tur i området. Efter en kort og interessant køretur var vi tilbage ved bådene og nu forstod jeg, at der var 5 minutters ventetid. Så gik vi ombord og der blev hentet forsyninger i form af øl og sodavand til os, før der var afgang.

I et roligt tempo, der står i skærende kontrast til det vildt pulserende liv, vi har oplevet i Mexico City's centrum, gik det ned af kanalen. Båden havde ingen motor men blev alene drevet frem ved en mand, der stagede os frem. Det var med til at gøre det hele fredsommeligt. Så snart vi havde forladt "havnen" lå en tilsvarende båd klar, med et helt orkester, der gerne ville spille musik for os. Men jeg er vist den eneste, der kan lide deres musik, så det blev et nej tak!

Bådene er alle malet i farvestrålende farver. Der er et langt bord midt på båden og på begge sider af bordet stole, så der er plads til 12-14 personer. Bådene er meget benyttet af mexicanere til sammenkomster. Det er så at sige en glimrende skovtur for dem. Vi så både 2 og 3 af bådene sat sammen, hvor der var liv og glade dage. Vældig fornøjelig. Selv om vores "havn" ikke var klar til at sende både af sted, så var det åbenbart lykkedes andre, at komme af sted.

Vi sejlede ca. 1 time på kanalerne. Undervejs var der flere små både, der ville sælge varer til os. Det kunne f.eks. være drikkevarer, varmt mad, frugt, majskolber eller blomster.

Tilbage i "havnen", betalte vi 600 pesos (ca. 300 kr.) for sejladsen og drikkevarer. Jeg havde det lidt som med prisen for taxa'en. Måske skulle vi have pruttet lidt mere om prisen. Den var efter min overbevisning i den højere ende, men det er lidt svært, når man ikke kan spansk.

Så var det mod Six Flags. En stor forlystelsespark, som vi havde læst lidt om hjemmefra. Det var ikke deres hjemmeside, der trak, for den var på spansk. Det er en kæde af parker, der holder til i bl.a. England og USA. De har nogle store rutchebaner og halvdelen af familien er jo syge med den slags...

Vi nåede til parken ved 1-tiden og aftalte med vores chauffør, at vi skulle hentes igen ved 5-tiden. Det var det seneste tidspunkt, vi måtte forlade parken, for at undgå myldretrafikken, ifølge vores tur-arrangør på hotellet.

Vi betalte ca. 150 kr. for entreen og inden vi kom helt ind, blev vores rygsække checket. Her blev alt mad og drikkevarer konfiskeret - samt en hårspray, som Vibe havde i sin taske. Men vi lod os ikke slå ud af det. Vi nappede vores mad og drikkevarerne og spiste og drak et lille måltid, inden vi gik ind.

Ret hurtigt nåede vi til indgangen af den første store rutshebane - faktisk den største - og Vibe og jeg gik ind. Man kunne ikke se, hvor lang kø der var, men vi gættede på, at der ikke var så lang kø. Der så nemlig ikke ud til at være særlig mange gæster. Vi tog fejl og kom til at stå i kø i næsten en time, før vi kunne stige ombord i rutshebanen. Vi var spændte og jeg var så dum, at jeg ville filme turen. Det var ikke særlig smart. Hele turen gik faktisk med at holde krampagtigt fat i kameraet, så jeg fik ikke så meget ud af det, men det var viildt. Da vi steg af, var jeg sikker på, at det første vi skulle gøre, var at købe et Flash-Pass. Det gav adgang til at komme foran i køen ved 3 forlystelser. Prisen derfor var 70 pesos.

Vi delte os, for Vibe og jeg var til de store ting og Marie og Lasse til de små. Der var ingen grund til, at de skulle vente på os rundt omkring. Så vi fortsatte til næste store forlystelse (Batman), hvor man sad i sæder med frithængende ben. Her var ikke meget kø, så vi kunne spare på vores Flash-Pass. Her startede dagens ca. 15 min. stille regn, så vi var også heldige med vejret. Batman var meget god men ikke god nok til, at vi ville prøve igen. Vi fortsatte til en attraktion, hvor man blev hevet op i toppen af en rutshebane, kørte en kort men vild tur, for at ende oppe i en anden top. Så gik det ellers samme vej tilbage. Vældig fornøjelig, så vi tog lige turen en gang til.

Så var der en stor trærutshebane, der så vældig frygtindgydende ud. Den måtte vi lige prøve. Jeg måtte sande, at det er sidste gang jeg tager en træbane. Den var meget god men vognene rykker og slider meget mere i det, så for at undgå rygskader, måtte jeg krampagtigt holde mig så langt fremme som muligt. Det var slet ikke nogen fornøjelse.

Tilbage til vores første attraktion, Superman the ride. Vi skulle jo have brugt vores 3 Flash-Pass ture og tiden gik stærk. VI havde ikke engang haft tid til at købe noget at spise og Vibe havde faktisk ikke fået mad siden dagen før om eftermiddagen. Køen var ikke helt så lang, som da vi prøvede første gang men det var alligevel lidt fedt at kunne gå forbi "pøblen" og gå direkte ombord i attraktionen. Vi fik 2 ture i Superman, før vi skyndte os hen, for at se på et delfinshow, der var startet kl. 16. Vi nåede lige den del, der havde med delfinerne at gøre. Det er fantastisk, hvordan man kan dressere dem. Vibe og jeg skyndte os tilbage til Superman, for at få en sidste tur - vi havde et klip tilbage på vores Flash-pass. Det skulle være forrest i vognen. Det er altid mest populær at sidde forrest, så vi måtte vente 3-4 ture, før det blev vores tur.

Så gik det ellers i rask trav mod udgangen, hvor Lasse og Marie ventede. Vi var ved vores taxa på minuttet og ud i myldretrafikken. Den var tæt og vi var da ved at tørne sammen med andre biler et par gange. Det er helt fantastisk at se, hvordan de kan flette vejbaner sammen uden at trafikken går i stå. De kører tæt men giver god plads. Her kunne danskerne virkelig lære køremanerer, tor jeg.

Vi var trætte og da vi ikke havde fået meget mad, blev vi enige om, at spise aftensmad på hotellets restaurant. VI nåede fint op til at kunne følge dagens flag-nedtagning. Maden var god. Jeg fik f.eks. en speciel gryde ind på 3 fødder. Her var der 3 slags kød, kaktus og løg. Dertil tacos, som her i Mexico er ensbetydende med små pandekager.

Vi slappede lidt af i restauranten mens Lasse og Vibe boltrede sig med at fotografere. Vi andre nød en kop kaffe, som mexicanerne i øvrigt er ret gode til at lave.

Så var det pakketid. Vi skulle med taxa fra hotellet kl. 8:15, så vi tørnede i seng kl. godt 9.